Ældretilsynet udføres af Styrelsen for Patientsikkerhed og skal bidrage til at sikre den fornødne kvalitet af den social- og plejefaglige indsats på ældreområdet.
Tilsynet er er en del af SATS-puljeaftalen 2018-2021 og er dermed i første omgang en forsøgsordning. Forsøgsperioden løber frem til den 31. december 2021.
Ældretilsynet er et supplerende tilsyn og erstatter ikke andre tilsyn. Både kommunernes eksisterende tilsyn med personlig hjælp, omsorg og pleje og styrelsens tilsyn med behandlingssteder bibeholdes således.
Herunder kan du klikke dig frem til de gældende tilsynsrapporter for Langeland Kommune. Rapporterne er ligeledes tilgængelige på styrelsens hjemmeside.