I det følgende redegøres der for, hvordan reglerne om tilsyn med indsatsen over for ældre og handicappede udmøntes i praksis, jf. Lov om social service § 151.
Kommunalbestyrelsen skal føre tilsyn med, at de kommunale opgaver. jf. Lov om social service §§ 83 og 86 løses i overensstemmelse med de afgørelser, kommunen har truffet efter disse bestemmelser og i henhold til kommunens vedtagne kvalitetsstandarder. Jf. Lov om social service § § 138 og 139.
Det skal påses, om borgeren får den hjælp eller støtte, som han eller hun er berettiget til efter det vedtagne serviceniveau, ved årligt at aflægge ét tilsynsbesøg i plejehjem, lignende boligenheder og bosteder.
For Langeland Kommune er plejecentrene, bostederne inden for handicapområdet og inden for socialpsykiatrien omfattet af regelsættet.
Tilsynsopgaver
Det kommunale tilsyn har til opgave at kontrollere centrenes og bostedernes generelle funktioner, og påse, at der tages hensyn til beboernes samlede trivsel og behov.
I tilsynet indgår en vurdering af blandt andet:
• nødvendig pleje, omsorg og støtte
• nødvendig tilbud om optræning
• boligforhold og fysiske rammer i hverdagen
• forplejning
• forhold vedr. pårørende
• dialog med medarbejderne
• klageadgang
Tilsynsmyndigheden
Tilsynsmyndigheden er en repræsentant fra kommunen, som ikke arbejder inden for området. Formålet er at sikre objektivitet og validitet i observationerne. Ved tilsynsbesøget tilkaldes daglig leder og/eller medarbejdere efter behov